Leif Asmark Jensen

(Dette er femte del af en omtale af bogen Ten Books That Screwed up the World af Benjamin Wiker. Start eventuelt med et læse første del, anden del,  tredje del og fjerde del.)

Historisk set spredtes eugenikken efter Darwins tid blandt ledende intellektuelle og videnskabsfolk, der hverken skammede sig over det eller forsøgte at gemme det af vejen. En af dem var Nietzsche. Han var grundlæggende darwinist og skruede blusset endnu mere op under Darwin. Forskellen imellem dem var, at Nietzsche ikke talte om kampen for overlevelsen, men om viljen til magt. Ifølge ham er der intet godt eller ondt, men kun viljen til magt, som han anså for at være naturens vigtigste kraft. Løven brøler, dræber sin rival og spiser dens unger. Det store træ overskygger de mindre træer og kvæler dem. For Nietzsche er dette et princip i livet, og det skal fremelskes i menneskesamfundet, hvis menneskeheden ikke skal hensygne i evolutionen. Medfølelse, barmhjertighed og hensyn til andre er udtryk for svaghed. Vi må give de bedste og mest kvalificerede, hvad de har brug for, så de kan manifestere deres indre magt og drive evolutionen fremad. Det hele handler om evolution. Springet til Hitler er ikke langt.

En lidt senere person i eugenikkens mørke historie var Margaret Sanger, en indflydelsesrig ”amerikansk kvindeaktivist,” som et leksikon beskriver hende. Hun var en fanatisk evolutionist og endnu mere fanatisk fortaler for eugenik. En uindviet vil have svært at se, om visse passager fra hendes hånd er fra hende eller fra Adolf Hitler. Hun skrev: ”Vi er nødt til at skabe en race af renavlede mennesker.” Fra Pivot of Civilisation: ”Vi er nødt til at eliminere menneskehedens dødvægt.” 

Sanger var besat af ”undermålerne.” Undermålerne er ved at overtage verden og trækker menneskets evolution ned. Ifølge Margaret Sanger skulle sådanne mennesker aldrig have været født, og nu de er født, skal de ikke have lov til at få børn. Hun talte ikke om at sende dem til gaskamrene – hun skrev nogle år før Hitler – men hun var en drivkraft bag tvangssteriliseringslovene.

Hvor mange mennesker skulle ifølge Margaret Sanger ikke have levet? På et tidspunkt nævnte hun omkring 10% af befolkningen. Ved en anden lejlighed var det 30%. En tredje gang mente hun, at 45% af amerikanerne var undermålere og ikke burde have lov til at få børn. 50 mio. mennesker? 75 mio. mennesker? Hvert andet menneske skulle ikke være født? Hvor sygeligt det forhåbentligt lyder i vores ører, mente hun det alvorligt og fik mange til at mene det med hende.  

                                   Læs dem!

Som sagt i begyndelsen er historiske årsagssammenhænge svære at fastslå, men går der alligevel ikke, som Dr. Wiker påpeger det, en kronologisk tråd fra Renæssancens tænkere frem til det 20. århundrede? Først udelukkede personer som Hobbes Gud fra billedet og reducerede liv til materie og mennesker til dyr. Gradvist udartede denne opfattelse sig, så vi til sidst står med en Sigmund Freud, der hævder, at al religion udspringer af et ødipuskompleks, eller Alfred Kinsey, der lige så pseudovidenskabeligt slår til lyd for, at enhver form for pervers sex er helt naturlig. 

Hvad skal vi stille op med disse bøger, som katalyserede denne udvikling? Brænde dem? Censurere dem? Det er præcis, hvad Wiker ikke ønsker. Han vil have, at vi læser dem! Han vil have os til med egne øjne at opdage, hvor vor tids dårlige ideer kommer fra. Måske vi så også genkender dem i os selv, for de gennemsyrer moderne kultur i den grad, at mange af os ikke engang er bevidste om dem. 

Som sagt blev den skotske forfatter Thomas Carlyle engang kritiseret for kun at tale om bøger: 

”Det er kun ideer, Mr. Carlyle, ideer, intet andet end ideer.” 

Carlyle svarede: 

”Der var engang en mand, der hed Rousseau. Han skrev en bog med intet andet end ideer. Det andet oplag af bogen var indbundet i huderne fra dem, der lo af det første oplag.”

Gemt i Ikke kategoriseret | 1 kommentar »

En elev spurgte engang Buddha: ”Er du Gud?”

“Nej, min søn,” svarede Buddha.

“Er du en helgen?” spurgte disciplen dernæst.

“Nej, min søn,” svarede Buddha.

 “Er du en troldmand?” spurgte eleven så.

 “Nej, min ven,” svarede Buddha.

 “Hvad er du da?” spurgte disciplen.

 “Jeg er vågen,” svarede Buddha.

(hentet herfra)

Gemt i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer »

(Dette er tredje del af en gennemgang af bogen Ten Books That Screwed up the World af Benjamin Wiker. Start eventuelt med et læse første del, anden del og tredje del.)

Tanker som Rousseaus pustede liv til den materialisme, der brød i lys lue i midten af 1800-tallet med Marx, Darwin og andre. Konsekvenserne var omfattende. Traditionelle religiøse og moralske værdier gled gradvist ud, og mennesker begik grusomheder imod hinanden i endnu større grad end tidligere. 

Marxismen alene endte med at koste mindst 200 millioner mennesker livet som ofre for utopien om et kommunistisk paradis. Nogle vil sige, at Marx blev misforstået og ikke kan bebrejdes for de fatale konsekvenser, forsøget på at opfylde hans utopi havde. Den køber Wiker ikke. En ideologi, der inspirerede en Lenin, en Stalin, en Mao og en Pol Pot til at begå større forbrydelser imod menneskeheden end andre nogensinde har gjort, kan ikke gå fri som blot misforstået. Der er noget fatalt sygeligt ved Marx’ ideer. Måske er det ideen om, at det overhovedet er muligt at gøre denne materielle verden til et paradis, og at dette mål helliger midlerne så meget, at man finder det berettiget at ofre alle, der står i vejen for dette mål.

En anden kæde af grusomheder udsprang fra eugenikken eller racehygiejnen, der begyndte med tvangssteriliseringer af tusinder og endte med nazisternes udryddelse af millioner af ”uegnede” mennesker. Darwin kommer man ikke uden om her. 

Nogle vil dog sige, at Darwin ikke kan stilles til ansvar for eugenikken, for den lå i tiden, og Darwin var blot et produkt af sin tid. Men Darwin skabte sin tid! Selv om han ikke kan bebrejdes for hele materialismen, der reducerer liv og mennesker til kemiske reaktioner, ændredes alting dramatisk med ham, og eugenikbevægelsen udsprang direkte fra Darwin og darwinismen. 

Darwins værste bog var ikke Arternes Oprindelse, men Menneskets Afstamning fra 1871. Hvis man kun læser Arternes Oprindelse, kan man tro, at andre blot misbrugte Darwins rent biologiske teori og uberettiget overførte den på mennesker. Men i Menneskets Afstamning forklarer Darwin selv uden omsvøb, hvad evolutionsteorien betyder for mennesker. Hvis alle karaktertræk kommer fra naturlig udvælgelse, og mennesket blot er et andet dyr, og hvis man kan avle på andre dyr for ønskværdige karaktertræk, er slutningen ifølge Darwin, at man også kan avle på mennesker. Og omvendt, hvis man kan fjerne uønskede træk hos dyr igennem avl, kan man også fjerne dem hos mennesker på samme måde. Ifølge Darwin ville det være tåbeligt ikke at gøre det. 

Darwin kaldte de forskellige racer for underarter. Siden de kan avle med hinanden, er de endnu ikke forskellige arter, men med tiden vil de blive det ifølge ham. Hvordan? Racerne vil konkurrere med hinanden, og de overlegne racer vil udslette de svagere racer. Om de historisk nødvendige forandringer, der sker igennem racekonflikter og konkurrence imellem arter bemærkede Darwin, at den fremtidige forandring vil efterlade et større gab end det nuværende med arter, der er højere end den race, der nu er den højeste (som tilfældigvis er den hvide race, inklusive Darwin), og de lavere racer vil forsvinde. 

Darwin lagde ikke skjul på, at han mente, at negre og indfødte australiere ligger i bunden af den evolutionære skala og er tættere på aber end den hvide mand. De vil uundgåeligt blive udslettet, som evolutionen skrider frem. Herfra er der ikke langt til at konkludere, at siden det alligevel er naturens gang, hvorfor så ikke hjælpe naturen på gled? Dette sagde Darwin ikke, og det mente han måske heller ikke, men andre var hurtige til at samle den tanke op efter ham.

Under alle omstændigheder er racisme ren videnskab for Darwin. I fortiden skete evolutionen igennem konflikt og udslettelse imellem racerne. Nu har menneskene bragt kampen for overlevelse til ophør, men skal evolutionen fortsætte, må menneskene indføre en mekanisme til erstatning for den naturlige udvælgelse. Derfor argumenterede Darwin for bevidst avl på mennesker med favorisering af stærkere og udelukkelse af laverestående mennesker. Altså eugenik.

Gemt i Ikke kategoriseret | 1 kommentar »

(Dette er tredje del af en gennemgang af bogen Ten Books That Screwed up the World af Benjamin Wiker. Læs eventuelt første del og anden del først.)

Det er interessant at gå videre til Rousseau, der skriver omkring et århundrede efter Hobbes. Rousseau deler Hobbes’ materialisme, og Gud kommer heller ikke på tale hos ham. Men ifølge Rousseau var vores oprindelige tilstand ikke kaos og lidelse som hos Hobbes. Det var tværtimod vores lykkeligste tid. Vi vandrede omkring som frie dyr uden bånd og tyngede ikke hinanden med følelse af ansvar, moral og forpligtigelse. Vi var lykkelige, for vi havde ikke andre ønsker og behov end at tilfredsstille trangen efter at have sex, spise og sove. For Rousseau er vi af natur som aber, der frit kan vandre rundt og have sex med hinanden, når vi har lyst til det (den ide opstod længe før Darwin).

Rousseau såede hermed et materialistisk frihedsbegreb, der siden har haft stor indflydelse. Ifølge hans ide om frihed står vores frihed og lykke i modsætning til andre mennesker og til samfundet. For Rousseau er samfundet en unaturlig ting. Ægteskab, familietilknytning og forældrekærlighed er også unaturlige og årsag til vores lidelse. Pligt og tjeneste er byrder. Børn er ikke en gave, men en byrde. Det gør også Rousseau til abortens fader, og verden er nu fuld af Rousseau’er. Hvis man skal sige noget godt om Rousseau, må det være, at han i det mindste levede efter sin filosofi. Han svælgede i elskerinder. Med en af dem fik han fem børn, som han alle stillede udenfor et børnehjem, hvor de sandsynligvis døde, hvilket ikke gav ham skrupler.

Dr. Wiker kalder Rousseau for makaber, og hans makabre ideer har været årsag til utallige lidelser. Hans frihedsbegreb er så fjernt som noget fra f.eks. den vediske ide, hvor frihed er muligheden for at indgå i tætte venskabs- og kærlighedsforhold til andre ved at tjene, give og glæde og ikke at være en hensynsløs Rousseau.

Gemt i Ikke kategoriseret | 1 kommentar »

Phillip Johnson, af nogle kalder ID-bevægelsens fader, har sammen med John Mark Reynolds netop udgivet en ny bog, Against All Gods – What’s Right and Wrong About the New Atheism. Phillip Johnson mener, at de nye ateister har ret! Hvordan? Ved at sætte en seriøs diskussion om Guds eksistens tilbage på den offentlige dagsorden.

På trods af deres konklusioner stiller folk som Richard Dawkins, Sam Harris og Daniel Dennett de rigtige spørgsmål. De gør igen tro på religion til et diskussionsemne, specielt i akademisk sammenhæng, hvor sådanne spørgsmål i årtier slet ikke har været oppe til seriøs diskussion. En åben debat er præcis det, vi har brug for om Gud, evolution og skabelse.

Johnson og John Mark Reynolds gør opmærksom på den enestående chance, som disse højrøstede og missionerende ateister skaber i kølvandet på deres forsøg på at omvende os til deres tro. Ifølge forfatterne er der ingen grund til at frygte denne udfordring. Tværtimod viser de eksempler på gode måder, hvorpå man kan engagere denne nye form for aggressiv antireligiøsitet. I sidste ende åbner det for en omfattende diskussion om, hvorvidt videnskaben støtter en materialistisk naturalisme eller en skabende Gud.

Against All Gods: What’s Right and Wrong About the New Atheism, af Phillip E. Johnson og John Mark Reynolds, Inter Varsity Press 2010, ISBN: 978-0-8308-3738-0.

Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Tilbage den 13. november bloggede jeg første del af Ideer, der forskruede verden, en gennemgang Ten Books That Screwed up the World af Benjamin Wiker. Siden har den ligget lidt stille, men her følger nu et kig på Thomas Hobbes, som Wiker ser ham, med mine lommefiloseringer oveni.

Hobbes’ skabelsesmyte

Thomas Hobbes er en af de første i en række af rendyrkede materialister, en 1600-tals forløber for Marx, Darwin, Nietzsche osv. Påfaldende ved Hobbes var, at han havde sin egen skabelsesmyte: ifølge ham levede menneskene oprindeligt i en dyrisk naturtilstand. Der var intet godt eller ondt, ingen moral, og Gud indgår ikke i hans myte. I denne naturtilstand var alle modstandere af alle. Vi har ingen anden natur end den dyriske overlevelsesdrift og stræben efter nydelse på andres bekostning, og det er der intet galt i. For at holde denne dyriske natur i ave og opfylde vores ønsker, er vi dog nu nødt til at indgå i en ”social kontrakt,” hvis overholdelse skal overvåges af en stærk regent, ”leviathanen.” 

Bemærk, at Hobbes’ skabelsesmyte var ren fantasi. Han havde intet objektivt at understøtte den med, for han levede, før arkæologien opstod som videnskab i begyndelsen af 1800-tallet. Hans myte var kun en udledning af hans materialistiske verdensbillede. Men selv om det var ren fantasi, var det en kraftfuld fantasi, der formede senere tiders menneske- og naturopfattelse. Her vil nogle måske indvende: ”Hobbes kan ikke have været helt ved siden af, for de næste århundreders naturforskere bekræftede faktisk Hobbes’ skabelsesmyte.” Men hvem ved, om det ikke blot var de næste generationer af materialister, der selv blev enøjede af Hobbes’ skabelsesmyte og kun så og søgte efter det, der bekræftede deres Hobbes’ke ideer.

Det er vigtigt at forstå, hvilken rolle sådanne skabelsesmyter spiller. Vores personlige liv og den verden, vi skaber, formes af vores ideer om, hvem vi er, hvad formålet med livet er, hvordan vi bliver lykkelige, hvad frihed er osv. Alt dette udspringer igen fra vores ide om, hvor verden kommer fra. For eksempel skaber en materialistisk skabelsesmyte materialistiske mennesker og et samfund med materialistiske værdier.

Udover sin materialistiske skabelsesmyte spredte Hobbes en anden kedelig ide. Han hævdede, at i naturtilstanden, hvor der ingen moral er eller nogen lov og regering, har vi alle RETTEN til at få, hvad vi vil have. Vi har krav på at få det, vi vil have.

Måske er det uklart, hvor problematisk denne ide er. Måske er vi så gennemsyrede af Hobbes, at vi ikke kan forestille os noget andet. Men sådan har mennesker ikke altid tænkt. For eksempel opererer vedisk livsforståelse ikke med rettigheder, men med dharma, ens ”religiøse pligt,” som man er forpligtiget til overfor Gud og overfor andre mennesker. Her er en lavpraktisk pointe selvfølgelig, at hvis alle koncentrerer sig om at gøre deres pligter overfor hinanden, er der ingen problemer. Men hvis vi hver især kun tænker på at kræve vores rettigheder og ikke gør vores pligter, får ingen, hvad de har krav på.

Går vi lidt dybere ved at studere begreberne ”nyder” og ”tjener,” der er centrale i vedisk filosofi, lærer vi, at Krishna, Gud, er naturligt den eneste nyder, og alle vi andre evige sjæle er naturligt Hans evige tjenere. Vi er af natur indirekte nydere, ligesom en moder nyder ved at give sit barn nydelse og ikke ved selv at nyde. Ligesom hånden kun kan nyde ved at give mad til maven og ikke kan nyde direkte, er den eneste måde, vi kan nyde på, at give Krishna nydelse. I Bhagavad-gita bemærker Krishna derfor, at Arjuna har kun én rettighed, nemlig hans ret til at gøre sin pligt uden at nyde af resultatet af sit arbejde. 

Da Hobbes’ ide om, at vi er nydere (som han deler med de andre skændige forfattere i Wikers bog), strider imod vores egentlige natur, gør hans ideer os kun mere ulykkelige, selv om han ligesom andre filosoffer blot i bedste hensigt forsøger at komme med et bud på, hvordan mennesket kan blive lykkeligt.

Gemt i Ikke kategoriseret | 1 kommentar »

På grund af tekniske problemer med en opdatering har hjemmesiden www.intelligentdesign.dk, som jeg har stået for, ligget underdrejet siden foråret 2009. Det har selvfølgelig ærgret mig lidt, specielt da 2009 var det store Darwin-år, og der har været mange spændende ting at skrive om.

Hvad mere er, ser det ud til, at der kommer til at gå et stykke tid endnu, før siden kan komme op at stå igen. Vores webmaster Flemming, som arbejder ulønnet i sin fritid, har lagt en stor indsats for at få lavet et rigtigt spændende site, men før han kan få det op at køre igen, er han alligevel nødt til at vente på en opdateret udgave af det blogprogram, som hjemmesiden ligger på. Den opdatering ser ud til at kunne tage et stykke tid endnu.

Derfor har jeg nu valgt at begynde at blogge om intelligent design her på eftertanke.dk, indtil www.intelligentdesign.dk er oppe at køre igen. Jeg har oprettet en særlig eftertankeblog til lejligheden med adressen www.intelligentdesign.eftertanke.dk, hvor jeg vil bringe nyheder og kommentarer omkring intelligent design, evolutionsteori osv. Samtidigt vil man også blive viderestillet til denne blog fra adressen www.intelligentdesign.dk.

www.intelligentdesign.eftertanke.dk vil blive kørt efter samme linier som www.intelligentdesign.dk. Reglerne fra www.intelligentdesign.dk kommer også til at gælde her. Det betyder bl.a., at kun faglige og saglige kommentarer vil blive accepteret, imens andre vil blive slettet. Således er en af reglerne er, at man skal acceptere teorien om intelligent design som en naturvidenskabelig teori. Det betyder ikke, at man behøver at mene, at teorien om intelligent design er sand eller rigtig, for videnskabelige teorier kan også vise sig at være forkerte. Men man skal acceptere, at intelligent design er en naturvidenskabelig teori, og at debatten om ID versus evolutionsteorien er en naturvidenskabelig debat. Her er et uddrag fra reglerne for www.intelligentdesign.dk:

1. Emnet for www.intelligentdesign.dk er debatten om ID versus evolutionsteorien. Andre emner må ikke debatteres her.

2. Intelligent design (ID) er opfattelsen af, at livet og naturen har træk, der ikke kan forklares af fysikkens love, men må skyldes en intelligent årsag. I modsætning hertil står evolutionsteorien (darwinismen og neodarwinismen), hvis grundopfattelse netop er, at alt ved livet og naturen kan reduceres til fysiske processer og forklares til fulde af fysikkens love. Intelligent design er ikke religion, men naturvidenskab, der har generelle implikationer for menneskers religiøse forståelse, ligesom evolutionsteorien også er naturvidenskab, der har implikationer for religiøs forståelse.

 3. Debatten på www.intelligentdesign.dk er en naturvidenskabelig debat. Det betyder ikke, at man skal være professionel videnskabsmand eller videnskabeligt uddannet for at deltage. Alle kan være med. Men ved at tilmelde sig som bruger på www.intelligentdesign.dk accepterer man den præmis, at ID er en naturvidenskabeligt baseret teori (uanset om man ellers mener, at ID er rigtig eller ej), og at debatten om ID versus evolutionsteorien er en naturvidenskabelig debat.

 3b.Hvis du ikke kan acceptere, at ID er en naturvidenskabelig teori og ID-debatten en naturvidenskabelig debat, kan du ikke være med som debattør og bruger på www.intelligentdesign.dk. Hvis du for eksempel blot mener, at ID er aldeles uvidenskabelig og intet andet end et skalkeskjul for den amerikanske kristne højrefløj, der ønsker at få Biblens skabelsesberetning ind i skolernes biologitimer, er www.intelligentdesign.dk ikke stedet for dig. Det samme gælder, hvis du generelt mener, at ID har ingen videnskabelig eller intellektuel værdi, eller hvis du er en militant ateist, der ønsker at hindre ID-debatten i at finde sted og ID-fortalere i at komme til orde og blive hørt. Derimod er saglige kritikere af ID altid velkomne, så længe selve ID-debatten bliver behandlet og anset for at være en værdifuld videnskabelig debat, der fortjener at blive diskuteret åbent og ærligt.

Derudover forlanges det, at kommentatorer udgiver sig under deres rigtige fornavn og efternavn, imens pseudonymer ikke accepteres.

 Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at komme i gang med www.intelligentdesign.eftertanke.dk. Jeg håber, du også har lyst til at læse med på siden. Det første indlæg kommer indenfor en dag eller to.

Gemt i Ikke kategoriseret | 8 kommentarer »

Der gik et rygte om, at Himalaya snart ville give fødsel. Folk fra hele verden strømmede til for at overvære begivenheden. Himalaya er verdens største bjerge, så barnet må være et meget stort barn, måske et stort bjerg eller måske en stor elefant. 

Dagene gik, og spændingen steg for hver dag. Snart var hele verdens opmærksomhed rettet imod Himalaya. Ingen tænkte på og talte om andet. ”Tænk sig, at Himalaya snart skal føde.” 

Dagen, hvor fødslen ville ske, oprandt. Der lød en stor rumlen, Himalaya-bjergene skælvede, nu kom det store øjeblik. Alles opmærksomhed veg ikke en tomme fra Himalaya, og alle så det: fra et lille hul ved foden af Himalaya dukkede en lille rotte frem og pilede væk. 

(Traditionel indisk historie med en ligefrem pointe: stor ståhej for ingenting. Også aktuel i forbindelse med Københavns overståede klimatopmøde.)

Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Engang var Siva og Parvati på en rejse sammen med deres tyr, Nandi. Siva havde taget form som en gammel mand, imens Parvati var sig selv, en ung og smuk kvinde.

Efter et stykke tid sagde Siva: ”Parvatiji, sæt dig op på Nandi og rid på ham på denne rejse.” Hun adlød og steg op på Nandi, imens Siva gik ved siden af.

Landsbyfolkene kritiserede dem voldsomt. ”Sikke en egoistisk kvinde! Hun er ung og sund, og alligevel rider hun og lader den gamle mand gå.”

Siva ombestemte sig. ”Parvatidevi, folk håner dig. Det er klogere, at jeg sidder på Nandi, og du går.”

Længere fremme kom fremmede folk med skarpe kommentarer til dem. ”Se denne onde tyran af en gammel mand. Han nyder at ride, imens han tvinger den unge og milde kvinde til at gå ved siden af.”

Da de hørte dette, satte de sig begge op tyren. Men de tog fejl, da de troede, at det ville gøre det af med kritikken. Dårligt var de kommet til den næste landsby, før folk rynkede på næsen og spottede dem: ”Se dette utiltalende par. De har begge nådesløst sat sig op på tyren og slår det stakkels dyr ihjel.”

Nu var der kun én mulighed tilbage. De steg ned og lod tyren gå frit, imens de gik på hver side af den. På deres vej mødte de igen spottende mennesker, der lo og råbte ad dem: ”Sikke tåber! De har en tyr, som de kunne ride på, og ingen af dem benytter sig af det.”

Med det samme sagde Siva: ”Parvati, lad os gøre, hvad vi selv synes er rigtigt. Verden vil alligevel aldrig værdsætte, hvad vi gør.”

Gemt i Ikke kategoriseret | 3 kommentarer »

“Hæng ikke med hovedet, hvis du står i skidt til halsen.”

(ja, egentlig brugte de et andet ord end skidt, men da jeg kommer fra en pæn familie….)

Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »