Leif Asmark Jensen

”Hvor meget efterlader Mærsk sig,” spurgte en ven sin ven i dag ved nyheden om Mærsks død.

”Det ved jeg ikke,” svarede vennen.

”Men det ved jeg helt præcist.”

”Gør du det?”

”Ja, og det gør du også, hvis du først svarer mig på et spørgsmål.”

”Hvad er det for et spørgsmål?”

”Hvor meget har han fået med sig?”

”Ingenting.”

”Så hvor meget efterlader han sig?”

”Alting.”

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Det var titlen på en kronik, jeg havde i Kristeligt Dagblad i går. Kronikken kan læses her.

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

[Min gode ven Gaura Hari har sendt mig en artikel, som jeg tænkte at dele med jer. Han skriver:]

Moderne mennesker er ofre for mange former for løgnagtig propaganda.  Myten om overbefolkning er ét eksempel. Som Srila Prabhupada mange gange påpegede, er der i virkeligheden mere end ressourcer nok i verden til at brødføde Jordens befolkning. ”Men hvordan kan det så være, at så mange sulter?” vil mange nok spørge.
Læs resten af dette indlæg »

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Folk er sære. De bruger penge, de ikke har, på ting, de ikke behøver, for at imponere mennesker, de ikke kan lide….Det må da være kedeligt.

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Det indtryk, de fleste har af en af det 20′ende århundredes mest indflydelsesrige filosoffer og tænkere, franskmanden Jean-Paul Sartre (1905-1980), er af en livslang militant ateist. Indtrykket er heller ikke forkert for det meste af Sartres liv og forfatterskab, men hvor mange ved, at han gennemgik en radikal ændring de sidste måneder af sit liv og nærmest døde som en religiøs og teistisk engageret person? 

I slutningen af 1970’erne blev Sartres nære ven og personlige sekretær Pierre Victor, en egyptisk jøde og tidligere maoistisk studenterleder, selv en engageret religiøs ortodoks jøde. Pierre Victor, der også var kendt under sit rigtige navn, Benny Levy, tilbragte mere tid sammen med Sartre end nogen anden person i Sartres sidste måneder. 

Professor i fransk litteratur Thomas Molnar beskrev det således i National Review den 11. juni 1982:
Læs resten af dette indlæg »

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Henne på religion.dk har de startet en serie, hvor de spørger om Folks størst åndelige oplevelse. I går bragte de et indlæg, jeg havde skrevet. Se her.

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

”Hvordan fanger man en abe?” Har du nogensinde tænkt over dette meget vigtige spørgsmål? 

Svaret er helt ligetil. Man behøver kun fire ting: en førsteklasses laddu (et stykke konfekt lavet af kikærtemel, sukker og smør), en krukke med en smal åbning, et reb og et træ. 

Sådan gør man. Læg laddu’en ned i krukken og bind krukken godt fast med rebet til træet. Så er det bare at vente tålmodigt, til aben kommer. Når omsider den nysgerrige abe kommer, kigger den ned i krukken og får til sin store glæde øje på laddu’en. Med stor begejstring og utålmodighed fører aben sin hånd ned i krukken og griber laddu’en. Men nu viser det sig, at krukkens åbning er så smal, at aben godt kunne få hånden ned i krukken, men når den knytter hånden om laddu’en, kan den ikke trække den ud igen.

Nu behøver man blot at gå stille og roligt hen og gribe aben. Den hyler og skriger, og den kan sagtens slippe væk, hvis den vil give afkald på laddu’en. Men den har sat sig så meget for at nyde laddu’en, at den ikke vil give slip, selv om det hele ender med at koste den friheden.

(Det var altså aber. Et andet, helt urelateret spørgsmål, som ikke vil blive besvaret her, er: ”Hvordan tror du, mennesker fanges af illusionen i den materielle verden?”)

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Der var engang en logiker, der skulle have mel malet hos sin møller. Mølleren bad ham venligst vente lidt, indtil han var færdig med at male melet.

Imens han ventede, lagde logikeren mærke til, at mølleren havde en okse, der trak møllestenen rundt. En stang forbandt oksen og møllestenen, og oksen gik rundt og rundt i en rundkreds omkring stenen. Således blev kornet malet.

Oksen havde en klokke, der var bundet rundt om halsen og ringede, når oksen gik. Mølleren var i mellemtiden inde i sit hus og gjorde andre ting. Efter nogle minutter kom han ud, fyldte mel i en sæk og gav det til logikeren. 

”Jeg har et spørgsmål til dig,” sagde logikeren.

”Et spørgsmål til mig?” svarede mølleren skeptisk. ”Jeg er blot en simpel møller. Hvordan kan jeg svare på dine akademiske spørgsmål?”

”Nej, det er et spørgsmål om det, du laver. Sig mig, hvorfor har du en klokke bundet rundt om halsen på oksen?”

”Åh, på den måde kan jeg gøre andre ting. Når oksen går, hører jeg klokken. Hvis jeg ikke hører klokken, ved jeg, at den står stille, og så kommer jeg ud og giver den et slag for at få den til at gå igen. Ellers kunne jeg bruge hele dagen på at holde øje med oksen.”

”Men hvad nu, hvis oksen blot står stille og ryster med hovedet, så klokken ringer? Hvordan ville du så kunne vide, om den arbejdede eller ikke?”

”Min kære logiker,” svarede mølleren. ”Oksen er ikke en logiker. Den er en okse.”

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Jeg har på det seneste postet nogle artikler, der ser på Oldtidens historie, specielt som den relaterer til Vedaerne, Indiens klassiske oldtidstekster, og de generelt accepterede forestillinger om Oldtiden, som man gør sig i vor tid (se Den ariske invasion: ægte fortidshistorie eller myte?, Tværkulturelle spor af vedisk civilisation,Vediske rødder til Oldtidens Amerika og Den ariske invasion og Vedaernes alder). Det følgende er nogle betragtninger omkring en uoverensstemmelse mellem vores konventionelle historieopfattelse og hvor langt tilbage man kan føre det, vi normalt kalder historisk tid.

I den forbindelse er det på sin plads med nogle betragtninger omkring Buddha, og hvornår han levede. Dette er vigtigt, da Buddha ofte anses for at være skæringspunktet imellem historisk og forhistorisk tid, i hvert fald når vi taler om Indiens og Østens historie. Det meste før Buddha regnes for usikkert og mytologisk, imens personer og begivenheder fra Buddha og fremefter kan tilskrives en større historisk autencitet. 
Læs resten af dette indlæg »

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Mikkel Hindhede var et kendt navn indenfor den danske sundhedssektor i første halvdel af det tyvende århundrede. Igennem sin ernæringsforskning nåede han til den konklusion, at en kødfri kost er det sundeste og naturligste for mennesket, og derfor rådede han ved begyndelsen af Første Verdenskrig indenrigsministeren til at give de knappe kornressourcer direkte til befolkningen i stedet for at fodre dyrene med dem. Indenrigsministeren fulgte Hindhedes råd, og derfor ramtes Danmark ikke af sult i den periode i modsætning til de lande, hvor slagtedyrenene spiste kornreserverne. Danskerne var følgelig helt op til slutningen på Anden Verdenskrig næsten en nation af vegetarer. Sammenligning af danskernes sundhedstilstand fra den tid sammen med andre lande og sammen med senere tider underbygger Mikkel Hindhedes påstand om, at en kødfattig kost forøger et folks sundhedstilstand.

**

Mikkel Hindhede fødtes i 1862 under fattige kår i Vestjylland, hvor den daglige kost var kartofler, grovbrød og grød. Som ung studerende i København mødte han en anden livsstil, hvor solderi hver lørdag var reglen blandt studenterne. Den unge Mikkel Hindhede tog hurtigt afstand fra dette og fulgte sin fars råd: ”Lev nøjsomt! Drik ikke spiritus! Ryg ikke tobak!” I stedet gik han tidligt i seng, stod op klokken 5 søndag morgen og cyklede hele dagen gennem Nordsjællands skove for at få sundhed og arbejdsglæde. Læs resten af dette indlæg »

Gemt i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra